Baso Group A/S - Robotsvejsning

Robotsvejsning

Vores robotceller er opbygget med op til 12 akser og kan automatisk skifte mellem TIG- og MIG/MAG-processer.

Vores robotceller er opbygget med op til 12 akser og kan automatisk skifte mellem TIG- og MIG/MAG-processer, hvilket sikrer stor fleksibilitet og effektiv omstilling mellem forskellige emnetyper. Programmeringen foregår offline i 3D, så komplekse emner kan simuleres og optimeres, før produktionen starter.

Vi håndterer emner op til Ø1400 × 2500 mm og en vægt på op til 1000 kg. Svejseanlæggene opererer med op til 600 ampere MIG/MAG og 500 ampere TIG, og er udstyret med positionere og fiksturer, der giver optimal kontrol over varmepåvirkning og forhindrer forvridning under svejsningen.

Alle processer udføres efter ISO 3834-2 og DIN 2303, med tilhørende WPS/WPQR, materialecertifikater og proceslogning, hvilket sikrer dokumenteret kvalitet, styrke og sporbarhed.

Vi svejser i stål, rustfrit stål og aluminium og tilbyder teknisk rådgivning omkring konstruktion, tolerancer og svejseoptimering – fra prototype og 0-serier til fuld serieproduktion.